Harpiks

af Ane Riel

5/6 (1 i alt)

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Angsten for at miste

Det skorter ikke på kærlighed hos familien Haarder, der lever et fredfyldt liv mellem granerne på en lille ø kaldet Hovedet

Men hvad gør man, når man er et følsomt menneske, som gang på gang mister og til sidst ikke kan bære at miste mere?

Måske flygter man fra det hele. Eller måske vælger man at slå sin mor ihjel. At melde sit barn dødt. At lade sin kone miste livet.

Og hvad gør et elsket barn, der vokser op i en verden på hovedet - hvor de gode er onde, hvor det rigtige er forkert, hvor mørket er lyst, og de døde er i live? Et barn, som ikke må fortælle noget, ikke tale med nogen. Et barn, der holdes skjult for verden?

Harpiks er en fortælling om kærlighed mellem mennesker, om loyalitet og omsorg. Men det er også en gysende beretning om angst for at miste, om fastholdelse, splittelse og paranoia - og om utilsigtet ondskab.

Det er Ane Riels anden roman. Hun debuterede i 2013 med Slagteren i Liseleje, som fik Det Danske Kriminalakademis debutantpris.

Omslag: Mikkel Henssel

Bestillingsnr: 296889
Antal sider: 257
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Overbevisende uhygge i den dæmoniske provins ... Hun har et særligt talent for at skildre skæve eksistenser."

- Politiken

"Et dystert, djævelsk og dejligt drama om en dysfunktionel familie. Og selv om det lyder dystert – hvad det også er – så er historien samtidig spækket med så megen humor og livskraft, at den er en helt lille genreblandet perlepose. [...]

Efter endt læsning er man både beriget, tankefuld og fornøjet, undervejs nåede man gennem hele følelsesregistret."

- Berlingske

"Ane Riel modtog Det Danske Krimiakademis debutantpris i 2014 for Slagteren i Liseleje, og med denne besættende og bemærkelsesværdig roman om en dysfunktionel familie i et lille isoleret øsamfund rykker hun endnu en klasse op. [...]

Bogen er på en og samme tid dystert nordisk og magisk realistisk og skøn i al sin gru om svigt og kærlighed betragtet fra barnets perspektiv."

- Weekendavisen

"Suverænt vellykket og underfundigt værk om familien Haarder, der lever livet på Hovedet blandt uanede mængder af ting og sager. Her er både liv og død, drab, dåsemad, løgn og ligkister."

- Litteratursiden.dk

Medlemmernes anmeldelser

Liza Gaardsted Hansen, Odense C

5. juli 2017

Helt sin egen

Fremragende bog, der er skrevet i en dyster tone på den humoristiske måde. Det er et år siden jeg har læst den, og den står stadig soleklart for mig. Vanvittig historie, og

samtidig på sin helt egen måde livsbekræftende. Skal læses.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ane Riel

Riel, Ane

Ane Riel, født 1971, debuterede som voksenforfatter med romanen Slagteren i Liseleje, som hun modtog Det danske Kriminalakademis debutantpris for

Hun har skrevet flere bøger for børn, heriblandt undervisningsbøger om bl.a. malerkunst og Storm P.

Hendes anden voksenroman Harpiks blev kåret af Det Danske Krimialakademi, som årets bedste danske krimi i 2015.

Af samme forfatter

Vis hele listen