SPOTPRIS

De glemte piger [7]

af Sara Blædel

5/6 (14 i alt)

Spotpris 4995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Blædel i topform

I en skov tæt på Hvalsø finder en skovarbejder liget af en kvinde. Ifølge retsmedicineren har hun ligget i skoven et døgns tid, og et stort ar på den ene side af ansigtet burde gøre det nemt at identificere hende

Men ingen har meldt hende savnet, og hun matcher ikke nogen på politiets liste over efterlyste personer.

Kriminalassistent Louise Rick er på bar bund i sagen. Først da hun offentliggør et foto af kvinden, får hun et spor at gå efter: En ældre dame mener, at det må være Lisemette, som hun for mange år siden passede på en af Åndsvageforsorgens institutioner.

Da Louise opsøger den nu nedlagte institution, venter der hende en overraskelse. Fortiden viser sig at have en uventet forbindelse til nutiden, og Louise må opklare sagen, inden det er for sent. Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår. Også for Louise, der konfronteres med minder, hun har gjort alt for at glemme.

Omslag: Rasmus Funder

Bestillingsnr: 269894
Antal sider: 315
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"De glemte piger er klart det bedste, forfatteren endnu har leveret."

- Børsen

"Det er spændende og velfungerende skrevet [...]

man fniser, røres og væmmes, og plottet er lige præcis så elegant udtænkt, at man ikke gennemskuer det, men tror, at man gør, mens man læser bogens sidste sider."

- Berlingske

"Overraskelserne kommer dumpende på de helt rigtige tidspunkter, og uhyggen indfinder sig i stadig stigende grad."

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Britta Kaslund, Sydals

26. september 2012

Fantastisk fængslende

Endnu engang er det lykkedes Sara Blædel at skrive en fantastisk spændende bog med Louise Rick. En krimi som er meget svær at ligge fra sig før sidste side er nået. En bog som

klart kan anbefales.


Charlotte Olesen, Kalundborg

22. september 2012

Uhyggelig fantastisk krimi

Her er en bog som uden tvivl fanger læseren fra start til slut. En gruopvækkende og medrivende krimi, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på selv den mest hærdede

krimifan! Der er absolut tale om den bedste Sara Blædel krimi til dato.


Marlene Terp, Snekkersten

7. juli 2012

Fantastisk bog


Freddy Thorning, Ebeltoft

11. marts 2012

Sara Blædel gør det igen!

De glemte piger er en god fortsættelse af krimiserien med Louise Rick og veninden Camilla.

Som altid velskrevet, flydende og med mange gode "billeder", der gør det nemt at leve sig ind i personernes hverdagsliv. Måske er det netop det stærke ved Sara Blædel's bøger, at de ikke agerer "ved voldsomme biljagter", men ved relativt rolige begivenheder, som virker troværdige og ja, hverdagsagtige. Dog er beskrivelsen af Eliselund meget uhyggelig og desværre nok forholdsvis realistisk for datidens håndtering af "åndsvage" som det hed den gang. Særdeles tankevækkende. En god bog, som holdt mig fast, underholdt mig, men også gav stof til eftertanke.


Danny Guldbrandtsen, Oksbøl

8. marts 2012

Sara har igen ramt plet

Endnu en gang har Sara blædel ramt med en fantastisk spændnende og god bog.... Kan varmt anbefales


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Sara Blædel

Blædel, Sara

Sara Blædel er journalist og debuterede i 2004 som forfatter med Grønt støv, den første af en række bestsellere om kriminalassistent Louise Rick fra Drabsafdelingen på Københavns Politigård

Siden er serien vokset til i alt 9 bøger, og hun er fire gange af læserne blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter. Hun vandt De Gyldne Laurbær 2014 for Kvinden de meldte savnet, som er niende og måske sidste bind i serien om Louise Rick.

Bøgerne om Louise Rick er solgt i mere end 1,7 millioner eksemplarer. De kan alle læses uafhængigt af hinanden, og serien er under udgivelse i 23 lande.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Eik lagde sygejournalen tilbage i mappen på gulvet og kom hen for at se med. Han stillede sig så tæt bag Louise, at hun kunne mærke hans kropsvarme i det kolde kælderrum.

- Jeg så søsterens navn i den bunke, jeg var igennem. Find den lige, bad hun for at holde ham lidt væk.
- Lisemette, sagde han og fandt journalen i bunken.
- Lise og Mette, der var to! Så skriver jeg også hendes personnummer ...
- Hun er død, afbrød Louise forbløffet. - Lise Andersen døde 27/2 1980.
- I 1980? gentog Eik uforstående og kom hen med søsterens journal. - Hvad mener du?
- Der ligger en dødsattest bagerst i mappen, og ifølge den døde hun for 31 år siden, et halvt år inden hun fyldte atten.
Louise sank ned på knæ og bredte de få billeder der lå i mappen, ud på gulvet. Pigen havde mørkt hår, det store ar sad nøjagtigt samme sted som på liget, hun havde set på Retsmedicinsk, og hun syntes også, hun kunne genkende den del af ansigtet, der ikke var skadet. Det var de samme fine træk.
- Det giver jo ingen mening! udbrød hun desorienteret og bad om søsterens journal. Eik lænede sig frem for at se med.
- Mette Andersen, begyndte hun at læse. Søstrene var blevet indskrevet på anstalten sammen. Louise bladrede om bagerst i mappen og lod journalen glide ned på gulvet, da hun tog endnu en dødsattest ud.
De døde samme dag, konstaterede hun forundret og tog imod den hånd, han rakte frem, da hun ville rejse sig.
- Den 27/2 1980.
Eik så ud som om han var hægtet helt af.
- De døde ikke bare på samme dag, fortsatte Louise. - De døde også på næsten samme tidspunkt, kl. 9.56 og 9.57.
Så kvinden med arret er for længst død? spurgte han forvirret.
Det ser sådan ud, men det ved vi jo, at hun ikke kan have været, for hun ligger stadig i kølerummet på Retsmedicinsk.