Seks år

af Harlan Coben

6/6 (2 i alt)

Nedsat pris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Løgne og bedrag

I seks år holdt han sit løfte. Nu vil han for enhver pris finde hende

Jake Fisher var vidne til, at hans livs kærlighed, Natalie, giftede sig med en anden mand.

I seks år har Jake begravet sig i sit arbejde som universitetslærer. I seks år har han holdt sit løfte til Natalie om at lade hende være i fred, og i seks år har tanken om Natalie og hendes ægtemand, Todd, pint og plaget ham.

Men de seks år har på ingen måde gjort kål på Jakes følelser for Natalie, og da han ved et tilfælde falder over Todds dødsannonce, kan han ikke nære sig for at deltage i begravelsen. Her får han et glimt af Todds enke, sådan som han havde håbet – men kvinden er ikke Natalie …

Jake sætter sig straks for at opklare, hvad der er sket med Natalie, og inden længe er han viklet ind i et spind af løgne og bedrag, der er tæt på at koste ham livet …

Anmelderne har kaldt Seks år for Cobens mesterværk og bogen strøg, ligesom de seneste syv krimier fra Harlan Cobens hånd, direkte til tops på de amerikanske bestsellerlister ved udgivelsen.

Omslag: Anders Timren
Oversat af Poul Bratbjerg Hansen efter Six Years

Bestillingsnr: 295220
Antal sider: 301
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Plottet er knivskarpt, og spændingen er nærmest konstant. Det gør Coben til en af de allerbedste. Også denne gang."

– Ekstra Bladet

"Et heftigt drama fortalt i et godt tempo med masser af rammende replikker gør Harlan Cobens nye spændingsroman til en af de bøger, du bør dykke ned i, når vintermørket rammer dig."

- ALT for damerne

"Harlan Coben har skrevet endnu en pageturner. Han er en af de allerbedste krimiforfattere, jeg har læst - plottene og sproget er i særklasse - og Seks år er mindst lige så velskrevet og spændende, som Savner dig."

– huskebloggen.blogspot.dk

"Helt bestemt en af de bedste krimier, jeg har læst i år!"

– mitbogunivers.blogspot.dk

"Det er en helt fantastisk bog. Den rummer både stor kærlighed, hæsblæsende spænding og befriende humor. Det er en kombination, der ikke er hverdagskost i krimigenren, og det gør bogen til noget ganske særligt."

– bedstesblog.dk

"Inden jeg blev færdig med Seks år troede jeg at jeg godt kunne lide Harlan Coben. Nu er jeg er VILD med Harlan Coben. Seks år har været en af de bedste læseoplevelser for mig i år. [...]

Den drager ind, den mystificerer, den får mig til at gætte forgæves, der er spænding og action, og den fik mig til at flæbe på sidste side. Det er en god krimi, som simpelthen har løbet om hjørner med mig ... Jeg kan anbefale bogen på det varmeste."

– Martine, Boghandler

Medlemmernes anmeldelser

Marlene Terp, Snekkersten

4. september 2016

Fantastisk spændende

God læsning og en bog der er svær at ligge fra sig. Læs den!!!!


Priscilla Emilie Ordell, Fredericia

11. januar 2016

En super spændende bog

En super spændende bog som man ikke kan lægge fra sig... Kan varm anbefales👍


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Harlan Coben

Coben, Harlan

Harlan Coben, født 1962, har skrevet en lang række krimier, hvoraf de fleste har ligget øverst på bestsellerlisterne, både i hjemlandet USA og mange andre lande

Ikke uden grund kaldes Coben for 'Thrillerkongen': hans bøger er oversat til 41 sprog og solgt i flere end 60 mio. eksemplarer verden over.

Som den eneste forfatter nogensinde er han blevet tildelt de tre amerikanske litteraturpriser: The Edgar Award, The Shamus Award og The Anthony Award.

Harlan Cobens romaner foregår ofte omkring New York og New Jersey, hvor han selv bor med sin kone og deres fire børn.

Af samme forfatter

Vis hele listen