Skyggezone

af Arne Dahl

Nedsat pris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Ny svensk Krimiserie!

Glæd dig til første bind i en ny politiserie med Sam Berger fra Stockholms Politi. Det er 15-årige piger, der bliver kidnappet, det er seriemordere, uhyggelige sommerhuse og hævn. Det er nervepirrende spænding, det er svensk, og det er jättebra!

15-årige Ellen har været forsvundet i tre uger. Sam Berger frygter, at hun er blevet offer for en seriemorder. Men hans kolleger ved Stockholm Politi vil ikke lytte. Intet lig, ingen forbrydelse.

Så kommer Sam i kontakt med den mystiske Nathalie Fredén, der viser sig at have en uventet indsigt i sagen. En historie med uhyggelige forgreninger til Sam Bergers eget liv og fortid toner frem. Pludselig er jægeren den jagede. Og i skyggezonen venter en sandhed, som alt for mange har interesse i at skjule.

Skyggezone er en kriminalroman fyldt med fælder og hemmelige rum, og den er hamrende spændende. Det er første bind i serien om politimanden Sam Berger fra Stockholms Politi.

Omslag: Miroslav Sokcic
Oversat af Anders Johansen efter Utmarker

Bestillingsnr: 303032
Antal sider: 367
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Arne Dahl er som sædvanlig i stand til at udtænke et djævelsk plot og mobilisere betydelige sproglige kræfter for dets udfoldelse ... Tempoet er hæsblæsende højt, og den uge i slutningen af oktober, hvor begivenhederne [...]

"udspiller sig, giver hverken Berger eller læseren en eneste pause."

- Jyllands-Posten

"Arne Dahl overgår sig selv i nyt mesterværk ... Dahl har formået at konstruere et plot, der gør Skyggezone til én af alle tiders absolut bedste svenske krimier."

- Bogpusheren

"Og lad mig med det samme slå fast, Skyggezone er hamrende spændende og plottet er skruet formidabelt sammen."

- Bogblogger.dk

"Ikke siden jeg læste Jo Nesbø Snemanden, er jeg blevet snydt så grundigt undervejs i min læsning, som med denne nye krimi fra Arne Dahls dygtige hånd og kringlede hjerne. Det er ganske enkelt den bedste [...]

"krimi, jeg har læst i lang, lang tid."

- Drustrups bogblog

"Utallige overraskelser med facetteret og stigende spænding i fart og tempo ... Jamen, vi kan næsten ikke vente med at høre nyt fra Berger & Blom."

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Arne Dahl

Dahl, Arne

Arne Dahl er et pseudonym for litteraturkritiker, tidsskriftredaktør og forfatter Jan Arnald (født 1963)

Midt i 90’erne fandt han på at bytte rundt på bogstaverne i sit efternavn og under pseudonymet begyndte han at skrive den anmelderroste og prisbelønnede spændingsserie om Rigskriminalpolitiets
specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter, bedre kendt som A-gruppen.

Målet med serien var at portrættere Sverige og beskrive de forandringer, landet gennemgik – og så naturligvis at skrive vedkommende, spændende og underholdende kriminallitteratur.

I 2011 introducerede Arne Dahl i forlængelse af de ti romaner om A-gruppen en ny krimiserie – Opcop-serien. Hvor serien om A-gruppen handlede om Sverige i verden, tager Opcop-serien udgangspunkt i Europa.

Jan Arnald bor i Stockholm med sin familie. Han har udgivet flere bøger under eget navn og er redaktør på tidsskriftet Aiolos og arbejder samtidig som kritiker på Dagens Nyheter.

Af samme forfatter

Vis hele listen