Drømmetyderens død

af A.J. Kazinski

Nedsat pris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Mareridtet

Niels Bentzon befinder sig i et levende mareridt - han kæmper med en uhyggelig sag og med sin elskede Hanna, der har fået kræft

Den myrdede drømmetyder, Evelyn Heiberg, har kæmpet for sit liv. Hun har kradset sin morder, og politiet finder dna-spor under hendes negle. Da morderen befinder sig i politiets register, er sagen ligetil. Der er bare ét problem: Han sidder allerede i fængsel. Det gjorde han også den dag, drømmetyderen blev myrdet, og han har ikke haft kontakt med offeret.

Niels Bentzon, gidselforhandler ved Københavns Politi, befinder sig i sit livs krise. Hans kone, Hannah Lund, har netop fået konstateret livstruende kræft, og ingen behandling synes mulig. Hans arbejde er eneste lys i mørket.

På den myrdedes computer finder Niels en mail, der peger på, at Evelyn har villet tyde en drøm kort inden sin død, et mareridt som en af hendes klienter har lidt under i mange år. Snart indser Niels, at mordet kun kan opklares, hvis han forstår drømmen – hvis han tør træde ind i et levende mareridt skabt af forbudte lyster, fortrængninger og mord.

Drømmetyderens død er fjerde selvstændige bind i den prisvindende serie om gidselforhandleren Niels Bentzon og astrofysikeren Hannah Lund.

Omslag: Peter Stoltze

Bestillingsnr: 300764
Antal sider: 393
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Den bedste Kazinski-roman om Bentzon indtil videre - den kan nemt læses uden at kende de foregående tre."

- Nordjyske

"Man læser den i ét hug."

- Horsens Folkeblad

"A. J. Kazinski har igen skrevet en krimi på deres sædvanlige høje niveau."

- Krimifan.dk

"Endnu en fremragende krimi med Niels Bentzon og Københavns politi. Fængslende, aktionfyldt og fantastisk godt skrevet. Plottet er gennemtænkt til mindste detalje og spændingen stiger bogen igennem."

- Litteratursiden.dk

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om A.J. Kazinski

Kazinski, A.J.

A.J. Kazinski er et pseudonym for filminstruktøren og forfatteren Anders Rønnow Klarlund og forfattteren Jacob Weinreich

Forfatterparret debuterede i 2010 med Den sidste gode mand, som er første bind i serien om gidselforhandler ved Københavns Politi, Niels Bentzon. Romanen gav dem deres internationale gennembrud og samme år modtog de Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom. Året efter modtog de den prestigefyldte franske pris, Prix Relay.

Efterfølgende har de skrevet tre bind om Niels Bentzon og to selvstændige romaner.

Af samme forfatter

Vis hele listen