Om bogen

Uhyggelige syner

En efterårsnat finder et blodigt dobbeltmord sted på Birgittagården, et hjem for stærkt adfærdsvanskelige teenagepiger

Ingen har set noget, men alt tyder på at morderen skal findes blandt hjemmets beboere.

Og samme nat er en af de unge piger flygtet. Men hvordan og hvorfor skulle en tilsyneladende sød og stilfærdig pige begå så voldsom en forbrydelse?

I Stockholm brænder jorden under kriminalkommissær Joona Linna. Han er suspenderet fra jobbet og på vej nordpå, jaget af sin egen fortids dæmoner.

Mordene på Birgittagården får ham til at vende om. Og snart er han hvirvlet ind i et labyrintisk mørke af vildspor, voldsomme drejninger og gåder, der tager til frem for at blive løst. Som for eksempel at den flygtede pige viser sig slet ikke at være så sød endda…

Et andet sted i landet tjener en ung kvinde ved navn Flora Hansen penge på spiritistiske seancer, hvor hun lader som om, at hun kan tale med de døde.

Da Flora hører om dobbeltmordet på Birgittagården, kontakter hun politiet med anonyme tips. Men spørgsmålet er, om hendes tilbagevendende og uhyggelige syner denne gang er mere end bare en fantasi? Til slut tigger og beder en desperat Flora Hansen kun om at blive hørt.

Omslag: Henrik Koitz
Oversat af Jesper Klint Kistorp efter Eldvittnet

Bestillingsnr: 274738
Antal sider: 579
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"På et bogmarked oversvømmet af spændingsromaner er Lars Keplers ILDVIDNET noget så forbavsende sjældent som en gedigen 'pageturner' og kulørt underholdning, hvor kræsne krimifans kan være med."

- Information

"... effektiv og velturneret pageturner"

- Berlingske

"Kriminalgåden, som begynder med to mord på et bosted for piger, er af den type, der sætter grå hår i hovedet på både læseren og hovedpersonerne."

- Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Birgit Strauss, Søborg

24. maj 2017


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lars Kepler

Kepler, Lars

Lars Kepler er pseudonym for ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril

Alexandra Coelho Ahndoril, født 1966, har en svensk far og portugisisk mor og er litteraturkritiker ved Göteborgs Posten. Hun romandebuterede i 2003.  Alexander, født 1967, er født Gustavsson og opfandt som 17-årig ambitiøs kunstmaler efternavnet Ahndoril. Han er dramatiker og romanforfatter. Parret har tre børn, alle piger, og bor i Stockholm.

Da Lars Keplers første krimi, Hypnotisøren, udkom i Sverige i 2009, vidste ingen endnu, hvem der gemte sig bag pseudonymet, og der blev gættet i øst og vest og sågar på Camilla Läckberg.

Siden blev Lars Keplers sande identitet afsløret under stor mediebevågenhed. Fem bestsellere senere er ingen længere i tvivl om, hvem det suveræne krimi-makkerpar er. Men pseudonymet sikrer stadig, at det først og fremmest er Keplers mørke, uhyggelige og afsindigt spændende krimier, og ikke forfatteren, det handler om.

Af samme forfatter

Vis hele listen