Det der ikke slår os ihjel

af David Lagercrantz

5/6 (2 i alt)

Klubpris 18995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Millennium 4

Lisbeth Salander er tilbage!

Bladet Millennium har fået nye ejere.

Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde.

Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hackerangreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke.

En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt.

Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden.

Blomkvist og Salanders veje krydses. Endnu en gang.

Det der ikke slår os ihjel er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi.

Omslag: Henrik Koitzsch
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt efter Det som inte dödar oss

Bestillingsnr: 295923
Antal sider: 469
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid ..."

- Femina

"David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien."

- Vejle Amts Folkeblad

"Lagercrantz udfolder sit plot på god larssonsk vis, hvor personlige og samfundsmæssige konflikter flettes ind i hinanden."

- Berlingske

"David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers."

- Jyllands-Posten

"Lagercrantz viser en instinktiv fornemmelse for den verden, Larsson skabte og for hans to ukonventionelle detektiver."

- New York Times

"Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhackerheltinde er i gode hænder."

- USA Today

"Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun kan trives i."

- The Telegraph (UK)

Medlemmernes anmeldelser

John-Arvid Juliussen, Galten

23. juni 2016


Torben Hvolmgaard Sørensen, Silkeborg

4. juni 2016

Familien, som snart hele verden kender

Glem alle fordomme om at en forfatter ikke kan fortsætte med at berette om andres personligheder. For dét kan Lagercrantz!

Man fortryder ikke en eneste gang undervejs, at man har valgt at læse bogen. Det er et spændende og velskrevet plot, og vore helte - Lisbeth & Mikael - er absolut veloplagte i det fortsatte drama om "familien, som snart hele verden kender", Her tænkes naturligvis på Lisbeths familie, og jeg glæder mig rigtig meget til at lade mig underholde af det næste og det næste plot. Er det ikke 12 søskende og halvsøskende, Lisbeth har? Eller er det blot ønsketænkning! Ja, du kan jo passende læse denne bog og blive klogere!


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om David Lagercrantz

Lagercrantz, David

David Lagercrantz, født 1962, er journalist og forfatter

En fællesnævner for flere af hans bøger er, at de handler om ekstraordinære personligheder, som er gået deres egne veje. Hans største succes indtil nu er bogen Jeg er Zlatan, som udkom i 2011 og
har solgt mange millioner eksemplarer verden over.

David Lagercrantz er gift og har tre børn. Han bor på Södermalm i Stockholm – i samme område, som vi kender fra Stieg Larssons bøger.