Syv sind [3]

af Lotte Kaa Andersen

6/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

En samtidskrønike om livet på 1. klasse

Skarp, velskreven og vildt underholdende roman om livet blandt Danmarks rigeste og mest privilegerede


Lotte Kaa Andersen fortæller om sin roman Syv sind.

Engang – før finanskrisen – var Line gift med rigmanden Kristian og havde Hellerups mest formfuldendte børn, smukkeste villa og holdt de mest overdådige fester. Men da Kristian satte familieformuen gennem tre generationer over styr, indtraf katastrofen. Nu, små 10 år senere, er Line gift med lægen Peter, der er udstationeret i Dubai. Som medfølgende hustru bader Line sig i luksus og shopping og tiltagende kedsomhed.

Cille er på vej på den længe ventede sommerferie til Sydfrankrig med sin lækre mand og McKinsey-konsulent Ask og deres to børn, da hun pludselig beder Ask stoppe bilen og står ud. Hun kan ikke mere. Der er ord, der ikke kan trækkes tilbage, og muligheder der peger på et andet liv. Men hvilket? Og hvad gør man for at finde ud af det?

Caroline har haft en succesrig karriere som advokat for kvinder, der vil sikre sig sin rimelige del af formuen ved skilsmisse. Men tiden er en anden nu, og hun har i stedet kastet sig over arbejdet i en fond der støtter velgørende formål, hvilket ikke bringer hende tættere på sin mand Kaare, en self-made nyrig ejendomsmægler med glubende appetit på såvel sex som social opstigning. Teenagesønnen Lukas' liv er kørt af sporet, de mange muligheder og medfødte privilegier kan være svære at forvalte for en 19-årig.

Engang boede de alle på Hambros Allé i Hellerup – hjemstedet for landets rigeste og mest privilegerede familier. Men kravene om succes, magtkampene og kærligheden fører dem nye steder hen. …



Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Bestillingsnr: 400037
Antal sider: 304
Fakta: Indbundet

Medlemmernes anmeldelser

Ida Boisen, København sv

28. december 2018

Gribende indblik i en dansk "overklassehverdag"


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lotte Kaa Andersen

Andersen, Lotte Kaa

Lotte Kaa Andersen er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab og arbejder som freelanceskribent og tekstforfatter

Hun bor med sin familie i Charlottenlund. Hambros Allé 7-9-13 startede som en blogroman. To gange om ugen lagde forfatteren en kort tekst ud på sin blog om otte forskellige karakterer i og omkring Hellerup.

Teksterne blev hurtigt populære, og når læserne delte deres begejstring på de sociale medier, kom endnu flere læsere til. Det gav Lotte Kaa Andersen lyst til at skrive videre og samle teksterne til en roman.

Af samme forfatter

Vis hele listen