Skrig under vand [1]

af Øbro og Tornbjerg

5/6 (16 i alt)

Nedsat pris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Ondskaben er, hvor du mindst venter det

Profileringsekspert Katrine Wraa er netop vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England

Hendes første sag er opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge. Intet tyder på, at lægen havde fjender, som kunne tænkes at ønske ham død, men i løbet af opklaringen går det op for Katrine og makkeren Jens Høgh, at der er flere, der er under mistanke: En tjetjensk flygtning, hvis kone døde under en fødsel; fødselslægens enke, der viser sig at rumme dybe hemmeligheder; lægens hemmelige elskerinde.

I løbet af nogle få sindsoprivende vinterdage bliver Katrine Wraa konfronteret med sin værste angst, da det viser sig, at morderen er en skrupelløs psykopat, der pludselig kommer alt for tæt på.

Den er utrolig spændende, tempofyldt og slet ikke til at lægge fra sig. Krydret med afsnit om et massivt omsorgssvigt og udvikling af psykopatiske karaktertræk. Som voksen lykkes det morderen at fungere som et tilsyneladende normalt menneske, men under facaden lurer et monster ...

Omslag: Stoltzedesign

Bestillingsnr: 250381
Antal sider: 309
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Lad mig med det samme slå fast: Skrig under vand er en forrygende flot forfatterdebut. [...]

Det er ganske enkelt sagt fuldt fortjent, når forfatterparret Øbro og Tornbjerg har vundet Politikens Forlags store krimikonkurrence. Det er simpelthen en rigtig god krimifortælling med mord, bedrag, svigt, vanvid og psykopati"

- Jan Vandall, MetroXpress

"En virkelig raffineret krimi, hvor læseren, ganske efter hensigten, skvatter over plottets indlagte snubletråde, ømmer sig over at være blevet taget ved næsen [...]

for at gætte videre og til slut måbe over afsløringen af den rigtige morder [...] simpelthen en hamrende god krimi"

- Katinka Bruhn, Politiken

"Skrig under vand er en dygtigt udfoldet krimidebut uden mislyde og med en uhyggelig sidehistorie, der løber som en dæmonisk understrøm gennem bogen"

- Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

Medlemmernes anmeldelser

Mette Robenhagen Bendixen, Kgs. Lyngby

27. februar 2016

Fantastisk


Isabella Pedersen, Silkeborg

17. juni 2014

En af de bedste bøger jeg har læst længe

man kan slet ikke lade vær' med at vende den næste side. Virkelig god bog, er en klart en anbefaling værd!


Dorte Rytter, Middelfart

19. marts 2011

fantastisk god krimi

Super spændende bog fra side 1 af....... Man vender bare side efter side til man er ved slut.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Øbro og Tornbjerg

Øbro og Tornbjerg

Jeanette Øbro er uddannet jordemoder og senere kommunikationsuddannet

Hun har arbejdet som konsulent og projektleder og er i dag fuldtidsforfatter.

Ole Tornbjerg har læst kommunikation og er uddannet filmproducer

Han har i mange år arbejdet som instruktør, producer og producent i tv- og filmbranchen.

Han er i dag fuldtidsforfatter.

Øbro & Tornbjerg vandt i 2010 Politikens Krimikonkurrence med romanen Skrig under vand, der er første bind i serien om Katrine Wraa. Parret er gift og har tre børn.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Uddrag:

Jens Høgh betragtede den døde mand, der lå i sin forhave i et søle af sne og blod.

Endnu var det uvist, hvor mange gange en skarp genstand, formentlig en kniv, havde penetreret kroppen, men den, der havde ført genstanden, havde haft et brændende ønske om, at denne mand skulle dø. Derom ingen tvivl.
Det havde sneet i nattens sidste timer. Da de ankom til den grå villa på Frederiksberg, var der endnu store bløde snefnug i luften. Den hvide masse havde lagt sig på jorden som et stort isolerende tæppe, der dæmpede alle lyde.
Det bemærkelsesværdige var, at den døde var blevet fundet under dette snetæppe. Altså havde han ligget heri nogle timer, indtil han, ifølge hustruens foreløbige forklaring, var blevet fundet af hende lidt over fem her til morgen.
Jens satte sig på hug ved siden af liget inde i teltet, der skyndsomt var stillet op for at beskytte findestedet. To kriminalteknikere tog billeder og sikrede omhyggeligt de udendørs spor. De bandede over, at det var blevet tøvejr, hvilket gav særdeles dårlige betingelser for at tage fodaftryk i haven og på villavejen. Der var foreløbig ingen synlige tegn på, at drabsmanden havde været inde i huset, men et andet hold teknikere arbejdede indendørs for at afklare det. Retsmedicinerne, en ung kvinde og en ældre herre, ventede henholdsvis utålmodigt og tålmodigt på at komme til.
Alle havde travlt med at udføre deres speciale for hurtigst muligt at opklare, hvem der havde dræbt Mads Winther, en 42-årig fødselslæge. Informationer flød gennem vinterluften i en lind strøm, efterhånden som fund blev gjort og muligheder åbnet eller lukket.
Hvorfor har din kone ikke savnet dig i den lune dobbeltseng? funderede Jens. Han så frem til hustruens forklaring. De fleste drabsmænd blev fundet blandt den dødes allernærmeste, oftest ægtefællen, intet nyt under solen i det. Men scenariet var sært; stikke sin ægtemand ned i forhave, gå i seng og sove eller vente resten af natten? Stå op, "finde" sin mand i haven, forsøge genoplivning - hun var også læge - og herefter foregive at have sovet fra det hele?
Men alt var set, alt var muligt.

[fra side 27-28]