Velkommen hjem [5]

af Ninni Schulman

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

En af de bedst sælgende serier i krimiklubben

Ninni Schulman er en af krimibogklubbens mest populære forfattere! Nu kommer femte bind i hendes bestsellerserie om journalisten Magdalena Hansson og politiet i Hagfors

En sensommerdag i Hagfors bliver Magdalena Hansson inviteret til gensynsfest med sin folkeskoleklasse. De skal mødes i klasselærerens sommerhus, præcis som de gjorde en weekend i 9. klasse. De skal spise og snakke og gå en tur i skoven. Præcis som dengang.

Magdalena orker ikke. De seneste uger er hun blevet udsat for en hadkampagne på nettet, og hun vil hellere tilbringe weekenden sammen med Petter, der er hjemme fra sit job i Norge. Men en af klassekammeraterne er blevet musiker og kendt, så hun tager med for at skrive en reportage til Värmlandsbladet.

Klassen falder tilbage i de gamle mønstre, og festen kører af sporet. Ud på aftenen findes en af klassekammeraterne dræbt. Hvad er motivet? Og er andre i klassen i fare?

Under opklaringen kæmper politiægteparret Christer og Petra også på hjemmefronten. For Petra gælder det om at komme sig over sin cancer – og om en hemmelig kærlighed.

Velkommen hjem er femte del af Ninni Schulmans populære serie om journalisten Magdalena Hansson og politibetjentene Petra Wilander og Christer Berglund. En barsk krimi om hævn og forsoning.

Omslag: Harvey Macaulay
Oversat af efter Välkommen hem

Bestillingsnr: 308031
Antal sider: 528
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ninni Schulman

Schulman, Ninni

Ninni Schulman, født 1972, er svensk forfatter og uddannet journalist

Hun fik en noget hård start på livet: Hun har skoliose (skæv ryg) og var så hårdt ramt, at lægerne allerede ved fødslen fortalte hendes forældre, at den skæve rygsøjle ville kvæle deres lille datter til døde.

I fire år levede forældrene med den viden, indtil en læge fandt ud af at operere hende. Hun lå på hospitalet i et halvt år og fik læst historier højt hele tiden. Det var her, som fire-årig, hendes forfatterdrømme blev født. I dag har hun heldigvis ingen problemer med ryggen. Hun er dog kun 144 cm. høj.

Ninni Schulman bor i Bromma med sin nye mand og to børn, Signe og Sven, fra et tidligere ægteskab. Hun elsker at brodere og at køre bil.

Ninni Schulman debuterede i 2010 med Pigen med sne i håret, som blev flot modtaget af både anmeldere og læsere, vandt en debutantpris og er solgt til udgivelse i over ti lande. Der er efterfølgende kommet yderligere tre bind i serien om journalisten Magdalena Hansson og politibetjentene Petra Wilander og Christer Berglund.

Af samme forfatter

Vis hele listen