SPOTPRIS

Før døden lukker mine øjne [2]

af Bødker og Bruun

Spotpris 9995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Mordet ved badeanstalten

I mørket ser jeg ham for mig. Min frelser og min dæmon. Og jeg ved, at han vil blive min undergang ...

Ved badeanstalten Helgoland findes en vinterbader brutalt myrdet.

I Somalia bliver tre danske nødhjælpsarbejdere slået ihjel på deres hotel. Og i Københavns snefyldte gader flygter en ung kvinde for sit liv.

Knogleeksperten Linnea Kirkegaard afslører en uhyggelig forbindelse på tværs af kontinenter, hvor kynisme og idealisme viser sig at være lige dødbringende.

Omslag: Anne Kragelund

Bestillingsnr: 272302
Antal sider: 334
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Med Bødker & Bruun har vi fået et kvalificeret dansk bud på den retsmedicinske thriller - den internationale krimi-undergenre. [...]

Og for dem der kan lide seje, excentriske kvindelige hovedpersoner, hvor empatien ikke trykker, er dette et godt bud."

- bibliotek.dk

"Samtidig gusten realpolitik og slesk statsraison, anløben venstrefløj og terroister i trængsel. Vi taler om en spændingslagkage i flere lag."

- Politiken

"I et sikkert sprog leverer forfatterparret en sansemættet, højaktuel og rigtig spændende hsistorie om nødhjælpsarbejde, våbenhandel, somaliske pirater og krigstraumer."

- Berlingske

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Bødker og Bruun

Bødker & Bruun

Karen Vad Bruun, født 1977, har tidligere arbejdet som litterær agent, og hun er nu forlægger og forfatter.

Benni Bødker, født 1975, er forfatter til en lang række populære børne- og ungdomsbøger, der udgives i flere lande. I 2013 modtog han Skolebiblioteksforeningens Forfatterpris.

Sammen skriver de spændingsserien om retsantropologen Linnea Kirkegaard. Og danner par privat, hvor de har to små børn.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Uddrag:

Døren stod på klem, og Linnea standsede op. Hun var sikker på, at hun havde hørt noget derindefra. En lyd. Et snøft. Klagende og kort så hun blev i tvivl, om det bare var hendes sanser, der spillede hende et puds.

Et par skridt mere og hun ville være henne ved trappen, som vinterbaderne brugte til at komme ned på isen. Men i stedet for at gå derhen og komme i gang med arbejdet, skubbede hun døren op med foden og trådte tøvende ind i omklædningsrummet.

- Er her nogen? spurgte hun.

Instinktivt håbede hun på ikke at få noget svar. Hun blev stående et øjeblik og kunen mærke sit hjerte banke hårdt. Der var en gennemtrængende lugt i det mørke rum, som ikke burde være der. Skarp og metallisk. Hendes fornuft sagde hende, at hun burde se at komme væk.

- Uddrag fra bogen